Sænker fluorid IQ?

Udgivet af: International IQ Test
Senest opdateret:

Indledning

Man begyndte at tilsætte fluorid til drikkevandet i USA i 1945. I dag bruges fluoridering af vand i flere lande, blandt andet Canada, Chile, Singapore, Hongkong, Malaysia, Irland, New Zealand og Brasilien, for at hjælpe med at forebygge huller i tænderne.

Fluorid tilsættes også tandpasta, fordi det beskytter tænderne. Men er fluorid godt for hjernen? Flere studier har undersøgt spørgsmålet. Her er deres resultater.

Vand som illustration af fluorid

I USA tilsættes der fluorid til drikkevandet

1. Højere fluoridudsættelse er forbundet med lavere IQ hos børn

Et studie af Taylor et al. (2025), udgivet i JAMA Pediatrics, fandt en statistisk signifikant sammenhæng mellem højere fluoridudsættelse og lavere IQ hos børn.

Jo mere fluorid børn udsættes for, desto lavere er deres gennemsnitlige IQ typisk, med et fald på cirka 1,63 IQ-point for hver stigning på 1 mg/L i fluoridkoncentrationen i urinen, ifølge Taylor et al. (2025), hvis studie omfatter en analyse af 13 studier med målinger på individniveau.

Der blev også observeret en statistisk signifikant sammenhæng i nogle analyser af fluoridkoncentrationer i urinen under 1,5 mg/L. Sammenhængen var dog ikke statistisk signifikant i den samlede analyse af drikkevandskoncentrationer under 1,5 mg/L.

Studiet fastslår ikke det laveste eksponeringsniveau, hvor en effekt på IQ kan opstå, eller om der findes et »risikofrit interval«. Det viser dog, at højere eksponering typisk er forbundet med lavere gennemsnitlig IQ.

En metaanalyse fra Harvard nåede frem til lignende konklusioner. I studier, der primært undersøgte høje fluoridkoncentrationer, opnåede børn i grupperne med højere eksponering i gennemsnit resultater svarende til cirka 7 IQ-point mindre end børn i grupperne med lavere eksponering.

Et canadisk prospektivt studie af Green et al. (2019), udgivet i JAMA Pediatrics, observerede også en sammenhæng mellem fluoridudsættelse under graviditeten og lavere IQ hos børn. Analysen af fluorid i mødrenes urin omfattede 512 mor-barn-par.

I de undersøgte lokalsamfund var de gennemsnitlige fluoridkoncentrationer i drikkevandet 0,59 mg/L i områder med fluorideret vand mod 0,13 mg/L i områder uden fluoridering. I en supplerende justeret analyse var hver stigning på 1 mg/L i vandets fluoridkoncentration forbundet med et gennemsnitligt fald på 5,29 IQ-point hos børn (95 % konfidensinterval: −10,39 til −0,19). Resultatet stammer fra en sekundær statistisk analyse af en delstikprøve og er ikke en direkte målt forskel i IQ mellem de to grupper. Den statistiske sammenhæng påviser dog ikke årsag og virkning.

Et studie af Grandjean et al. (2023), der samlede tre prospektive kohorter fra Danmark, Canada og Mexico med i alt mere end 1.500 mor-barn-par, fandt også en statistisk signifikant sammenhæng mellem fluoridudsættelse før fødslen og lavere IQ hos børn.

Forskerne estimerede et gennemsnitligt fald på 2,06 IQ-point for hver stigning på 1 mg/L i fluoridkoncentrationen i moderens urin, med en modelleret benchmarkkoncentration på 0,45 mg/L og en nedre konfidensgrænse på 0,28 mg/L. De konkluderede, at gravide og børn muligvis har brug for beskyttelse mod fluorids neurotoksicitet. Analyseret særskilt viste den danske kohorte dog ingen signifikant sammenhæng, og disse koncentrationer er ikke fastslåede tærskler, hvor fluorid er bevist at have toksiske virkninger.

2. Hvordan overdreven fluoridudsættelse kan påvirke hjernen

En videnskabelig oversigtsartikel fra 2024 beskriver fire mulige biologiske mekanismer, hvorigennem overdreven fluoridudsættelse kan påvirke kroppen og især hjernen:

  • Oxidativt stress: Overdreven fluoridudsættelse kan øge produktionen af reaktive iltforbindelser og forstyrre nervecellernes antioxidantforsvar.
  • Mitokondriel dysfunktion: Mitokondrier producerer ATP, den energikilde neuroner har brug for for at fungere. I nogle eksperimentelle modeller forstyrrer fluorid mitokondriernes funktion.
  • Synaptiske forstyrrelser: Forsøg har vist ændringer i neuronal signalering og synaptisk plasticitet, som begge er involveret i læring og hukommelse.
  • Forstyrret cellulær calciumregulering: Calcium regulerer overførslen af nervesignaler. Forstyrrelser i calciumreguleringen kan føre til cellulær dysfunktion eller endda skade på neuroner.

Disse mekanismer er primært undersøgt i eksperimentelle modeller og dokumenterer ikke i sig selv virkningerne af lave eksponeringsdoser hos mennesker.

Konklusion

Studier viser, at højere fluoridudsættelse hos børn typisk er forbundet med lavere IQ, især ved høje koncentrationer. Der er ikke klart fastlagt en tærskel, hvorunder eksponeringen slet ikke påvirker den kognitive udvikling.

WHO anbefaler i øjeblikket, at fluoridkoncentrationen i drikkevand ikke overstiger 1,5 mg/L. Det canadiske studie af Green et al. (2019) observerede dog også en sammenhæng mellem højere fluoridudsættelse og lavere IQ hos børn i lokalsamfund, hvor de gennemsnitlige koncentrationer i vandet varierede fra 0,13 til 0,59 mg/L, afhængigt af om vandet blev fluorideret.

Fluoridudsættelse er fortsat udbredt, enten gennem fluorideret vand i nogle lande eller gennem fluoridtandpasta, hvoraf noget kan blive slugt.

Det er derfor relevant at se på den samlede fluoridudsættelse, især under graviditeten og i barndommen, samtidig med at man husker, at observationsstudier alene ikke fastslår årsagssammenhænge.

Store prospektive studier, der kombinerer gentagne målinger af fluoridudsættelse, MR-skanninger af hjernen, kognitive tests og metoder, som bedre tager højde for confoundere, vil kunne afklare de biologiske mekanismer og give et stærkere grundlag for at vurdere årsagssammenhænge.